Klubmodul henter siden
IsklatreTræf & Workshop
Tilmeldingsfrist er overskredet


Beskrivelse

Isklatretræf og isklatrekursus, uge 5 i Salvagny, Frankrig.

Dansk Klatreforbund arrangerer isklatretræf og isklatrekursus i Salvagny i uge 5, 2018.

Salvagny ligger mellem Genève og Chamonix, tæt ved Samoëns og Sixt, og byder på isklatring og mixklatring med udfordringer for både begyndere og erfarne. På træffet vil du kunne få råd og vejledning fra dem som har været af sted før, men du skal i øvrigt gerne være nogenlunde selvkørende. Begyndere vil derfor have stor gavn af isklatrekurset den første weekend.

Der er noget at komme for, uanset om du er rutineret isklatrer eller gerne vil lære disciplinen at kende.

Der er tre måder, du kan deltage på:

Isklatrekursus – er for begyndere, som har lidt eller ingen erfaring med isklatring
Workshop for viderekommende (is og mix) – er for dig, som har en del erfaring med isklatring, og gerne vil lære mere
Klatretræf – er for dig, som ikke er interesseret i undervisningen, men gerne vil møde andre klatrere

Turleder: Allan Christensen

Transport

Det tager omkring 16 timer at køre dertil i bil fra København.

Der er flyforbindelse fra København til Genève Lufthavn. Man kan leje bil eller tage bus videre til Cluses (der er afgang omkring kl.19 til cirka 8 euro), hvor du nok kan blive hentet efter aftale

Vi koordinerer gerne transporten. Byd ind med tilbud/ønsker om lift.

Der kører en bil ned allerede torsdag, der har plads. Der er nemlig mulighed for at enkelte kan overnatte allerede fra fredag.

Forhåndskrav:

Deltagelse kræver medlemsskab af Dansk Klatreforbund

Deltagelse på workshoppen kræver isklatreerfaring med føring af 4. grad på is

Deltagelse på begynderkurset kræver 12 timers førstehjælpskursus (maks. 3 år gammelt) samt
klatreerfaring, der gør, at du kan klatre grad IV på klippe sikkert og rutineret.

Praktisk

· Vi har indkvartering i Salvagny fra lørdag 26/01 kl. 16 i 10personers lejlighed frem til næste lørdag 03/02 kl. 11

· Transportudgiften er ikke inkluderet i prisen

· Begynderkurset varer fra søndag til tirsdag, med mulighed for indledende toprebsklatring lørdag og workshoppen (is/mix) afholdes over 2 dage efter nærmere aftale. Resten af tiden står til egen disposition

· Der kræves lidt specielt udstyr for at få det fulde udbytte af isklatrekurset, nemlig stive støvler,
steigeisen og to korte isøkser. Forbundet kan eventuelt være behjælpelig med lån af udstyr

· Til workshoppen vil det være en fordel med tekniske økser uden håndstropper

· Stiller du bil til rådighed, skal du huske, at kørslen foregår på vinterveje

- forplejning og ophold er inkluderet. Der er mulighed for at deltage på træffet udvalgte dage, hvorved prisen justeres

Pris: kr.2000 for træf, 4000 for kursus og 3000 for workshop

Venlig hilsen

Allan Christensen

Tilmeldte
0 /5
Tilmeldingsfrist
05.01.2018
Tidspunkt
26.01.2018 kl. 09.00 - 03.02.2018 kl. 15.00
Sted
Salvagny, Frankrig
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram