Profiloplysninger

Når du opretter profil hos din medlemsklub i Dansk Klatreforbunds Klubmodul får du adgang til
• At tilmelde dig konkurrencer og events under Dansk Klatreforbund
• At købe bøger og evt. andet i webshoppen
• At tilmelde dig klubarrangementer, hvis din klub udbyder dette via Klubmodul.
Du skal opgive forskellige personlige oplysninger såsom navn, mail, fødselsdato, medlemsklub, telefonnummer osv. Du skal opgive korrekte oplysninger, ellers kan du opleve problemer i forbindelse med at få kursusinformation eller andet.
Dine profiloplysninger anvendes udelukkende i forbindelse med drift af din medlemsklub og Dansk Klatreforbund. Dine oplysninger kan kun ses af personer med administratorrettigheder i din medlemsklub og i Dansk Klatreforbund.
Din medlemsklub og Dansk Klatreforbund forbeholder sig ret til at udsende nyhedsbreve og information om klub- og forbundsrelaterede aktiviteter.

Betalingsbetingelser i forbindelse med events

Der er ingen fortrydelsesret ved tilmelding til Dansk Klatreforbunds arrangementer.
Ifølge ”Lov om visse forbrugeraftaler” er idræts- og kulturbegivenheder undtaget reglerne om fortrydelsesret.
Du kan dog få pengene tilbage, hvis du framelder dig kurser, konkurrencer og events senest en måned før begivenhedens start. Framelding sker til forbund@klatreforbund.dk og er gældende, når mailen er modtaget.

Betalingsbetingelser i forbindelse med køb i webshop

Der er 14 dages fortrydelsesret. Betalingen refunderes til køber, når Dansk Klatreforbund har modtaget varen i ubeskadiget stand. Køber skal selv sørge for udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.