Klubmodul henter siden
Bornholm on the Rocks, klatrefestival på Bornholm
Tilmeldingsfrist er overskredet
Bornholm on the Rocks, klatrefestival på Bornholm Festivalbillet - til alle 5 dage inklusiv følgende: • Overnatning på Egeløkke Naturlejrplads onsdag til søndag • Deltagelse i klatrekonkurrence fredag (OBS: Der er fri adgang til Moseløkken Stenbrud også i dagene op til konkurrencen) • Festmiddag fredag aften • Guidede klatreture alle dage - både bouldering, sport og trad • Foredrag om kvinders rolle i udviklingen af klatring i Iran • Film om en iransk bestigning af Gran Capucin (Bonatti og Direct) • Film om en iransk klatreekspedition til Madagaskar. • Fri adgang til Bornholm Outdoor Festivals familiearrangement lørdag
 
Bemærk, at du skal købe billet til festivalen (500 kr.), før du kan tilkøbe nedenstående kurser og workshops. Du finder alle tilmeldinger her.
 
Redningskursus (onsdag og torsdag) - med Kim Moltved Hvis du eller din makker kommer til skade på klipperne, hvad gør du så? På redningskurset vil du lære en masse teknikker til selvhjælp i en alvorlig situation: Tage sig ud af systemet, modvægtsabseil, abseil med tilskadekommen, hjælpetalje, 3:1 og 6:1 taljetræk, firing forbi knude, transport af tilskadekommen og førstehjælpsudstyr. Forhåndskrav: Kilekursus og sikker føring på 4. grad samt førstehjælpskursus. Pris: 1000 kr (kræver festivalbillet)
 
Navigation i bjergene (torsdag 4. aug.) - en workshop med Hamid Shafaghi (IR) Denne workshop henvender sig til alle, der ønsker at blive bedre til at navigere i bjergene, både under vanskelige forhold og når man blot skal finde vej til et crag. Læsning af topografiske kort, udstikning af kompaskurs, samt brugen af GPS og højdemåler vil blive gennemgået. Hamid Shafaghis hjemmeside: http://www.iranclimbingguide.com/ Ingen forhåndskrav Pris: 400 kr (kræver festivalbillet) (Max. 8 deltagere)
 
Mentaltræning (torsdag 4. aug.) - en workshop med Hazel Findlay (UK) Alle klatrere oplever på et eller andet tidspunkt angst og/eller manglende selvtillid i deres klatring. Dette kan føre til en negativ spiral, som kan være svær at blive kvit. Hazel Findlay er vel sagtens en af denne tids modigste klatrere, og hun vil i løbet af denne workshop hjælpe deltagerne til at træne deres egen psyke. Hazel Findlays hjemmeside: http://hazelfindlayclimbing.com/ Forhåndskrav: Viderekomne klippeklatrere, der fører 5. grad sikkert og kompetent. Pris: 400 kr (kræver festivalbillet) (Max. 8 deltagere)
 
Sportsklatrekursus (torsdag 4. aug.) - med Annemarie Bøttger Første gang på klipperne? Lær alt om de basale teknikker på boltede ruter på klipper herunder udstyrskendskab og fransk ombinding. Forhåndskrav: Sikringskursus (S2) og lidt erfaring med at føre på klatrevæg. Pris: 600 kr (kræver festivalbillet) (Max. 8 deltagere)
 
Bigwall klatring (lørdag og søndag 6. + 7. aug.) - en workshop med Zoreh Ofoghi (IR) og Hamid Shafaghi (IR) Denne workshop henvender sig til alle, der drømmer om at klatre deres første bigwall. Stikord: Forberedelser, rutevalg, gear-valg, beslutninger på ruten, graderinger, topo-læsning og -tegning, aid-klatring, clean aid-klatring, hejsesæk, bigwall ankre, pendulsving, travers, shortfixing, bivuak, portaledge osv. Forhåndskrav: Rutine i trad klatring Pris: 400 kr (kræver festivalbillet) (Max. 8 deltagere)
Tilmeldte
23 /200
Tilmeldingsfrist
06.08.2016
Tidspunkt
03.08.2016 kl. 09.00 - 07.08.2016 kl. 21.00
Sted
Bornholm
Pris
500,00 kr.
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram