Klubmodul henter siden
Bornholm on the Rocks 2024
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.



Så er 2024 versionen af klatrefestivalen 'Bornholm on the Rocks' klar til tilmeldinger og vi glæder os til at se mange glade klatrere igen i år.


Eventet er Danmarks største og måske hyggeligste klatrefestival på klipper. Festivalen er for alle, der ønsker fællesskabet og har interesse for klippeklatring. Uanset dit erfaringsniveau er du garanteret fede og sjove oplevelser. Vi plejer at samle over 100 klatrere fra alle steder af landet og det forventer vi også i år.

Vi er i gang med at skrue et ambitiøst program sammen, som omfatter både kurser, workshops yoga og naturligvis en klatrekonkurrence. Der bliver masser af muligheder for at klatre på de bornholmske klipper og om aftenen bliver der skruet op for hyggen på lejrpladsen.

Med i festivalprisen er:

  • Fire dages overnatning på Egeløkke Naturlejrplads (gåafstand til Moseløkke Stenbrud, hvor der er klatring til alle niveauer)
  • Mulighed for brugerbetalt deltagelse i klatrekurser (kræver særlig tilmelding via Klubmodul)
  • Gratis deltagelse i forskellige klatreworkshops
  • Gratis deltagelse i klatrekonkurrencen Rockmaster 2024 sponsoreret af Petzl
  • Gratis lån af crashpads
  • Gratis yoga/mobilitetstræning hver morgen
  • Festmiddag lørdag

Inspiration til pakkeliste kan findes her: Pakkeliste BotR.pdf

Øvrige praktiske informationer kan findes her: Praktiske informationer BotR.pdf

Link til Facebookside Bornholm on the Rocks: https://www.facebook.com/groups/27396304365

Link (kommer snarest)  til kurser med tilmelding og særskilt betaling:

  • 1 dags Multipitch 31/7
  • 1 dags Multipitch 1/8
  • 2 dages Kilekursus 31/7 + 1/8
  • 2 dages Redningskursus 31/7 +1/8
  • 2 dages Klippeklatring for begyndere 31/7 + 1/8

Aldersgrænsen for uledsagede børn og unge er 18 år. Børn og unge i følge med forældre (eller andre voksne med ansvar for den/de unge er velkomne)




PROGRAM:

Alle dagene vil der være fri klatring i Moseløkke Stenbrud eller på nogle af øens mange andre klipper. Derudover er programmet som følger (indhold opdateres løbende):

Onsdag 31. juli: Morgensamling, fri klatring, Brugerbetalte kurser med instruktører (tilmelding og betaling via Klubmodul) 

Torsdag 1. august: Yoga, morgensamling, fri klatring, brugerbetalte kurser med instruktører (tilmelding og betaling via Klubmodul)

Fredag 2. august: Yoga, morgensamlingfri klatring, diverse workshops med mulighed for at lære mere om klatring og/eller andet, Foredrag om aftenen.

Lørdag 3. august: Yoga, morgensamlingfri klatring, klatrekonkurrence - hyggeligt med et sportsligt præg. Fælles festmiddag om aftenen. 

Søndag 4. august: Yoga, morgensamling, fri klatring og hjemrejse.


Kursusprogrammet og tilmeldinger ventes klar i Klubmodul medio april.


Tilmeldte
29 /120
Tilmeldingsfrist
28.07.2024
Tidspunkt
31.07.2024 kl. 08.00 - 04.08.2024 kl. 15.00
Sted
Egeløkke Naturlejrplads
Pris
600,00 kr.
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram