Kilekursus på Bornholm on the Rocks
Kursus Indhold:
På dette kursus kan du lære at sikre dig med kiler og friends, bygge ankre og alt det andet, som man skal kunne for at begå sig på traditionelt sikrede ruter.
Kurset indeholder en grundlæggende introduktion til egne sikringsplaceringer.
Der lægges størst vægt på sikkerheden ved klatring, placering af sikringer, etablering af egen standplads samt rebarbejde.
Det er målet, at deltagerne efter kurset selvstændigt skal kunne klatre lette ruter på eget udstyr, med størst mulig sikkerhed.
Forudsætninger:
Forudsætninger for deltagelse: Fyldt 18 år. Medlem af klub organiseret i Dansk Klatreforbund.
Gennemført Kursus 1 og 2 eller tilsvarende erfaring. tidligere erfaring med klatring på klipper er en stor fordel men ikke en forudsætning.
BEMÆRK Kurset tilbydes kun deltagere på Bornholm on the Rocks med gyldig festivalbillet.
Kursusstandard:
Du kan læse om kursets indhold her.
Spørgsmål vedrørende tilmelding bedes rettet til: thomas@klatreforbund.dk
Kursus sted:
Vi mødes på Egeløkke naturlejrplads, hvor klatrefestivalen Bornholm on the Rocks også afholdes.
Der organiseres fælles transport til kystklipperne, hvor undervisningen foregår.
Udstyr som bør medbringes:
- Hjelm
- Klatresele
- ATC-bremse (gerne med guide mode) og HMS-karabin
- Klatresko (som du kan have på i lang tid)
- 2 låsekarabiner
- 1 HMS-karabin
- Prusiksnor 5mm på en låsekarabin
- 120cm slynge
- 240cm slynge
- Kohale (en 120 cm slynge kan bruges også) og en låsekarabin
- Kileudtager
- 60m reb pr. (et reb per 2 kursister er tilstrækkeligt)
- Ekspresslynger (ca. 12 stk. per 2 kursister er tilstrækkeligt)
Hvis du har kiler, friends og hexe osv., skal du naturligvis bare tage det med, ellers kan det lånes af instruktøren