Klubmodul henter siden
Bornholm on the Rocks 2025 - Festivalbillet
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.


Er du medlem af en klub under Dansk Klatreforbund eller har du et individuelt medlemsskab til forbundet, så har du nu mulighed for at deltage i Danmarks største og måske hyggeligste klatrefestival på klipper !! 

Festivalen er for alle, der ønsker fællesskabet og har interesse for klippeklatring. Uanset dit erfaringsniveau er du garanteret fede og sjove oplevelser. Vi plejer at samle langt over 100 klatrere fra alle steder af landet og det forventer vi også i år. I 2024 havde vi et rekord stort deltagerantal og der var rift om pladserne og flere gik forgæves...så tøv ikke for længe!

Vi har skruet et ambitiøst program sammen, som omfatter både kurser, workshops, morgenyoga, foredrag og naturligvis en klatrekonkurrence (se nedenfor). Der bliver masser af muligheder for at klatre på de bornholmske klipper og om aftenen bliver der skruet op for hyggen på lejrpladsen med sociale aktiviteter.

Med i festivalbilletprisen er:

  • Fire dages overnatning på Egeløkke Naturlejrplads (gåafstand til Moseløkke Stenbrud, hvor der er rebklatring til alle niveauer). 
  • Mulighed for brugerbetalt deltagelse i klatrekurser til nedsatte priser (links lægges på Klubmodul når de er klar)
  • Gratis deltagelse i fede workshops (vi har en række forskellige muligheder under opsejling)
  • Gratis deltagelse i klatrekonkurrencen Rockmaster 2025 sponsoreret af Petzl
  • Gratis lån af crashpads til bouldering
  • Yoga/mobilitetstræning hver morgen
  • Spændende foredrag med en af dansk klatring store koryfæer (Michael Hjorth)
  • Lækker festmiddag lørdag (5 ud af 5 stjerner)

Øvrige praktiske informationer, herunder bl.a. inspiration til pakkeliste, transportinfo, afstande etc. kan findes på festivalens hjemmeside og på facebook

Link til kurser med særskilt tilmelding kan du finde her:


NB! Deltagelse på festivalen kræver foruden festivalbilletten, at du er gyldigt medlem af en forening under Dansk Klatreforbund eller har købt et individuelt medlemsskab til Dansk Klatreforbund for 2025.

NB! Børn og unge under 18 år, kun i følge med forældre eller anden voksenansvarlig.



DETALJERET  PROGRAM:

Onsdag: Morgenyoga, Workshop 'fransk ombinding', Kileklatring(kursus m/betaling), Klippeklatring(kursus m/betaling), Multipitch(kursus m/betaling) Rebledertur(sportsklatring), Aftenhygge (spil og lege)

Torsdag: Morgenyoga, Workshop 'fransk ombinding', Introduktion til klipper, Kileklatring(kursus m/betaling), Klippeklatring(kursus m/betaling), Multipitch(kursus m/betaling) Rebledertur(bouldering), Petzl by Night (aftenklatring)

FredagMorgenyoga, Workshopdag (program offentliggøres senere), Klatreforedrag v/Michael Hjorth

LørdagMorgenyoga, Klatrekonkurrence, Festmiddag, Præmier og Aftenhygge

SøndagMorgenyoga, Rebledertur (kileklatring), Afsked


Tilmeldte
29 /125
Tilmeldingsfrist
27.07.2025
Tidspunkt
30.07.2025 kl. 08.00 - 03.08.2025 kl. 15.00
Sted
Egeløkke Naturlejrplads
Pris
650,00 kr.
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram