Kompetencer
Instruktør 1 giver kompetence til at undervise i toprebsaktiviteter og til at stå for events og hold med bouldering og toprebsklatring.
Målgruppe
Instruktør 1 er tiltænkt skolelærere, pædagoger, forældre til klatrebørn og alle andre, som gerne vil kunne stå for sikkerheden ved enkle klatreaktiviteter, men som ikke selv er udøvende klatrere.
Hvis du er aktiv klatrer og vant til at føre ruter, vil det give bedre mening at blive Instruktør 2.
Forhåndskrav
Der er ingen forhåndskrav til Instruktør 1. Du skal dog være i fysisk form, så du kan klatre lette ruter og sikre en makker. Dette indebærer også, at du skal tage fald og sikre en makker, som falder.
Hvis du har rygproblemer, er gravid eller af andre årsager er usikker på, om du kan gennemføre kurset, kan du altid kontakte Dansk Klatreforbund eller din underviser for at få vejledning.
Varighed
Kurset består af to undervisningsgange:
Lørdag den. 6/9 kl. 9-15
Lørdag den. 20/9 kl. 9-15
Kurset afsluttes med en prøve, hvor du skal vise stort overskud i sikkerhedsteknikkerne.
Du skal øve dig imellem de to undervisningsgange - ellers er der erfaringsmæssigt større risiko for at du ikke består prøven.
Praktisk
Tilmelding
kræver medlemskab af en klub under Dansk Klatreforbund eller at du er tilknyttet
en skole der har et skole medlemskab af Dansk Klatreforbund.
Du skal medbringe sele, bremse, reb, klatresko og en ekstra skruekarabin.
Hvis du har en Gri-Gri, skal du også medbringe den.
Der indgår ikke forplejning på kurset, så tag selv snacks osv. med.
læs mere om uddannelsen her: https://www.klatreforbund.dk/instruktor