Klubmodul henter siden
Rutebygger Uddannelse, Pløks, Skovlunde
Opret en profil eller log ind
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
 

Rutebygger Uddannelsen består af 4 intensive kursusdage
13. - 14. januar & 3. - 4.. februar  

OBS!  Pris: 2.000 kr.  (Faktureres efter tilmelding)
(De fleste kommuner dækker klubbens udgifter til uddannelse af ressourcepersoner)

Dansk Klatreforbunds Rutebygger Uddannelse er niveau 2 i vores nye uddannelsestrappe for rutebygning.
De nye uddannelser er søsat for at hæve niveauet for rutebygning i Danmark og med god succes da dette er 5. uddannelsesforløb – læs mere HER

Målgruppe:
Rutebygger Uddannelsen er målrettet klubbernes mest erfarne rutebyggere. Vi anbefaler at du har klatret i mindst 2 år og kender til de grundlæggende bevægelses-teknikker som er beskrevet i Forbundets træningsportal KALK.
Du skal have erfaring med rutebygning og have bygget en god portion ruter og/eller boulderproblemer.

Rute eller Boulder?
Uddannelsen fokuserer på at bygge specifikke bevægelses-sekvenser uafhængigt af om det er til en rute eller et boulderproblem. På kurset gennemgår vi de 2 discipliners forskellige karakteristika. Uddannelsens mange praktiske opgaverne foregår primært i gulv/stige højde.
Da Pløks Klatreklub primært har høje vægge vil dette kursus arbejde mere på høj væg end normalt.

Uddannelsesmål:
Uddannelsens primære fokus er at udvikle dig til en mere komplet rutebygger. I tæt samarbejde med de andre deltagere bliver du mere reflekteret, alsidig og effektiv. Du bliver bl.a. præsenteret for rutebyg-værktøjet RIC som tager udgangspunkt i elementerne Risiko, Intensitet, Kompleksitet

Du bliver også klædt på til:
- At starte uddannelse af klubbens mest energiske medlemmer i Rutebyg Basis – rutebyg for begyndere
- At hæve ambitionerne i klubben og skabe struktur, koncept og system i klubbens løbende rutebygning
- At bygge sjove klatrekonkurrencer for medlemmerne

Uddannelsen har et valgfrit kursus i ”Rutebyg fra reb” – Vi anviser ”Best Practice” til rebarbejdet men stiller forhåndskrav om K1 og K2 kursus + special kurset ”Klatring på reb” eller tilsvarende.

Uddanner på kurset: Ulrik Lund  

Pris
Uddannelsen koster 2.000 kr. som faktureres efter tilmelding
(Flere klubber har gratis uddannelse via forskellige forbunds-projekter – Kommunerne dækker gennem folkeoplysningsloven størstedelen af udgifterne til uddannelse af foreningernes ressourcepersoner)

Praktisk
På uddannelsen benytter vi greb, volumener, specialværktøj og stiger fra værtsklubben.
Du skal selv medbringe personligt udstyr:
- Mad og drikke
- Umbraco nøgle
- Skruemaskine og oplader
- Gerne en stige – hvis du kan have den med!
- Personligt klatregrej
- Delkurset ”Rutebyg fra Reb” kræver dit personlige set-up - sele, slynger, karabiner, rebklemmer osv.


 
Tilmeldte
4 /6
Tilmeldingsfrist
01.01.2018
Tidspunkt
13.01.2018 kl. 10.00 - 14.01.2018 kl. 18.00
Sted
Pløks, Skovlunde
Klub*:
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'