Klubmodul henter siden
Isklatretræf og isklatrekursus, uge 5, 2019.
Tilmeldingsfrist er overskredet

6 pladser på kursus, 4 pladser på workshop, 10 på træf.                                                                                                     Foto: Morten Johansen

Tilmeldingsfrist: 02/01/2019

Tilmeldingen sker på Dansk Bjerg- og Klatreklubs bookingside: Bookeo.com/blocs-walls
- klik på ”særlige begivenheder”.


Vi holder ind til videre fast i Gol og Hemsedal som udgangspunkt, men afventer isforholdenes udvikling i Europa. Gol og Hemsedal ligger i det sydlige Norge og byder på isklatring og mixklatring med udfordringer for både begyndere og erfarne. På træffet vil du kunne få råd og vejledning fra dem som har været af sted før, men du skal i øvrigt gerne være nogenlunde selvkørende. Begyndere vil derfor have stor gavn af isklatrekurset den første weekend.

Der er noget at komme for, uanset om du er rutineret isklatrer eller gerne vil lære disciplinen at kende.

Der er tre måder, du kan deltage på:

Isklatrekursus – er for begyndere, som har lidt eller ingen erfaring med isklatring

Workshop for viderekommende (is og mix) – er for dig, som har en del erfaring med isklatring, og gerne vil lære mere

Klatretræf – er for dig, som ikke er interesseret i undervisningen, men gerne vil møde andre klatrere

Turleder: Allan Christensen rac@vucroskilde.dk

Transport
Det tager omkring 9 timer at køre dertil i bil fra København.

Vi koordinerer gerne fælles biltransport. Byd ind til Allan Christensen rac@vucroskilde.dk med tilbud/ønsker om lift.

Forhåndskrav:
Deltagelse kræver medlemsskab af Dansk Bjerg- og Klatreklub – herunder måneds- eller årskort til Blocs & Walls – eller en anden klub under Dansk Klatreforbund.

Deltagelse på workshoppen kræver isklatreerfaring med føring af 4. grad på is

Deltagelse på begynderkurset kræver 12 timers førstehjælpskursus (maks. 3 år gammelt) samt klatreerfaring, der gør, at du kan klatre grad IV på klippe sikkert og rutineret.

Skriv en kort mail om dit erfaringsniveau til Allan Christensen rac@vucroskilde.dk

Praktisk
· Vi har indkvartering fra fredag 25/01 kl. 15 frem til næste lørdag 02/02 kl. 12

· Begynderkurset varer fra søndag til tirsdag, med mulighed for indledende toprebsklatring lørdag og workshoppen (is/mix) afholdes over 2 dage efter nærmere aftale. Resten af tiden står til egen disposition

· Der kræves lidt specielt udstyr for at få det fulde udbytte af isklatrekurset, nemlig stive støvler, steigeisen og to korte isøkser. Hvis du ikke selv har udstyret, kan du eventuelt høre på klubbens facebook side eller i klatremiljøet om der er nogen der er villige til at udlåne.

· Til workshoppen vil det være en fordel med tekniske økser uden håndstropper

Pris:
1500 kr. for træf,
1000 kr. ekstra for workshop (i alt 2500 kr.)
2000 kr. ekstra for kursus (i alt 3500 kr.)

Ophold er inkluderet. Transport og kost er ikke inkluderet i prisen, men deles ligeligt.
Stiller du bil til rådighed, skal du huske, at kørslen foregår på vinterveje

Tilmeldingen sker på Dansk Bjerg- og Klatreklubs bookingside: Bookeo.com/blocs-walls
- klik på ”særlige begivenheder”.
 

Venlig hilsen
Allan Christensen

Tilmeldte
0 /10
Tilmeldingsfrist
02.01.2019
Tidspunkt
25.01.2019 kl. 15.00 - 02.02.2019 kl. 12.00
Sted
Gol, Hemsedal
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram