Klubmodul henter siden
NORDIC YOUTH CAMP 2019 - Bornholm
Der er desværre ikke flere ledige pladser
Nordic Youth Camp på Bornholm 7. Juli - 14. Juli 2019   
 
Hvis de 10 pladser er fyldt kan du melde dig på ventelisten HER 
 
Herved inviteres unge klatrere fra de 5 nordiske lande til Nordic Youth Camp i Danmark i juli 2019. 
Dette er den danske tilmelding og vi søger unge i alderen 13-18 år.
Alle deltagere skal være opsat på at klatre meget, og modne nok til at opføre sig fornuftigt.
Klatreniveau minimum 5c rute eller tilsvarende boulder gradering.
 
Ide:
Nordic Youth Camp har kørt siden 2009 og værtsskabet går på skift fra land til land. Formålet er at unge Nordiske klatrere kan møde nye og gamle venner, klatre og lege sammen, og inspirere hinanden til at klatre endnu bedre. Du kan forvente sportsklatring og bouldering på super flot granit, og mange sjove timer i godt selskab. Fra begyndelsen af lejren vil der være nogle fælles isbrydende aktiviteter for at skabe grundlaget for socialisering på den bedste måde.
 
10 Pladser
Hvert land har en kvote på 10 pladser, og det er først til mølle. Der oprettes venteliste når pladserne er fyldt.
Efter 1. marts vil eventuelle frie pladser blive tilbudt dem på ventelisterne.
 
Janjan Hovgaard og Erling Strauss.er de 2 danske ledere får til opgave at skabe trivsel og tryghed, og at hjælpe de danske unge med at organisere transport og logistik.
 
Prisen er 1800 kr. Pr. person.
Den dækker din indkvartering og mad under hele opholdet, samt udgifter til de frivillige medarbejdere, der står til din tjeneste. Ved tilmelding betaler du et depositum på 500 kr. Restbeløbet opkræves 1. juli 2019.
 
Indkvartering
Vi skal bo i Nordlandshallen, Strandgade 1, 3770 Allinge, Bornholm.
Den er beliggende med en smuk panoramaudsigt til Østersøen, 5 minutters gang fra centrum af Allinge. Nordlandshallen er en stor idrætshal med alt hvad vi har brug for. Der vil være et team af mindst 10 danske frivillige voksne, med stor erfaring til at guide og støtte dig under klatring og sikkerhed, workshops og sociale aktiviteter. Personalet omfatter endda et køkkenhold og en kok til din tjeneste.
Hver deltager kan forvente ca. 30 minutters praktisk arbejde i små hold en gang under lejren.  
 
Du skal medbringe sovepose og liggeunderlag.
 
Klatreområder
Klatringen vil hovedsagelig foregå i "Moseløkke Stenbrud" med 130 boltede ruter, og på "Hammerknuden", der består af naturlig bouldering i et smukt område langs kysten. Der vil være gode klatreoplevelser for alle niveauer af klatrere. Begge områder er inden for en rækkevidde af ca. 30 minutters gang fra lejren. Der vil være biler til at pendle, men du kan forvente lidt vandring uden oppakning.
 
Klatreudstyr:
Alle skal medbringe deres eget klatreudstyr, med mindst 1 reb + 14 quickdraws pr. 2 klatrere. Alle skal medbringe: Hjelm, sele, sko, kalk og en rebbremse: ATC / smart / gri-gri eller lignende + karabiner.
 
Lejren åbner for indkvartering d. 07. juli kl. 12.00.
Vi forventer, at alle deltagere ankommer i løbet af søndagen. Mandag morgen starter showet med morgenmad og informationer. Festen slutter igen søndag d. 14. juli kl. 12:00.
 
Rejse
Hvis I har brug for færgebilletter til bil, anbefales det at bestille så hurtigt som muligt for at få en god pris.
Disse links kan være til nytte:
https://bornholmerflyet.dk
https://www.bornholmslinjen.dk/
https://www.bornholmerbussen.dk/da/start

Hvis du ankommer til Rønne Havn som fodgænger, vil der være offentlige busser direkte til Allinge. Der er et busstoppested ved Nordlandshallen i Allinge.
 
Sikkerhed
Vi sørger for at sikkerhedsniveauet er i top. Klatring i naturen omfatter altid en lille risiko.
Hver deltager er ansvarlig for sin egen forsikring. Der er en lille risiko for borrelia og TBE (flåter) i området. Vi har en god strategi til at forebygge flåt angreb, men vi giver ingen garanti.
 
Tilmelding - ekstraoplysninger (tilføj i kommentarer)
- ICE (nummer og navn på nærmeste pårørende for opkald i nødstilfælde) ?
- Personlige og medicinske forhold, der kræver opmærksomhed (hvis nogen) ?
- Restriktioner i forhold til mad (hvis nogen) ?
- Om billeder af deltageren må lægges ud på sociale medier ?
 
Tilmelding som PDF  
 
Mere info senere.
Eventuelle spørgsmål til denne invitation kan rettes til campleder Erling Strauss
Mail: erlingstrauss@yahoo.dk 
Mobil:  +45 22323377
 
Med venlig hilsen Juniorudvalget, Dansk Klatreforbund
Tilmeldte
10 /10
Tilmeldingsfrist
28.02.2019
Tidspunkt
07.07.2019 kl. 12.00 - 14.07.2019 kl. 12.00
Sted
Nordlandshallen Allinge, Bornholm
Pris
500,00 kr.
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram