Klubmodul henter siden
SOMMER JUNIORTRÆF, BORNHOLM
Tilmeldingsfrist er overskredet
 
Herved inviteres alle juniorklatrere og deres trænere til Sommer Juniortræf
Bornholm d. 15/7 - 19/7 2019
Træffet afholdes med base i Nordlandshallen i Allinge.
 
Arrangør: Klatreforbundets Juniorudvalg.
 
Indkvartering kan foregå fra søndag eftermiddag kl. 15:00 d. 14/7.
Træffet starter officielt mandag morgen d. 15/7 med det første måltid kl. 8.00. Indtil da er der selvforplejning.

Træffet foregår på klipper, hvor der vil være fokus på sportsklatring, topreb og bouldering.
Hovedformålet er at skabe udvikling, inspiration og vidensdeling, samt at styrke venskaber og netværk blandt klubbernes juniorklatrere og deres resursepersoner. Du må forvente en del sociale aktiviteter og masser af råhygge i en atmosfære af fællesskab.
 
Vi overnatter i en meget smukt beliggende idrætshal med gode spise- bade- og toiletfaciliteter.
 
Alle juniorklatrere og deres trænere / resursepersoner fra klubber under Dansk klatreforbund kan deltage.
NB! : Der er maximum plads til 80 deltagere, og det er først til mølle.
Tilmeld dig senest d.1/7. 
Prisen er 1000 kr. pr. person.
 
Det forventes at hver klub stiller med et passende antal trænere / resurse personer.
En voksen pr. 4 juniorer er fornuftigt. Alle voksne betragtes som resursepersoner der deltager for i samarbejde at tilgodese juniorernes behov.
 For hver 4 juniorer fra samme klub kan 1 træner få gratis forplejning.
 OBS! skriv i tekstfeltet hvis du er voksen og hvilke børn du repræsenterer. 
 
Øvrige voksne må betale 1000 kr. I forplejning.
 
Udstyr
Hver klub skal som udgangspunkt medbringe 2 dynamiske reb på 60 meter, 5 slynger (120 cm) og 10 skruekarabiner.
Husk at mærke Jeres grej. Der afregnes ikke for slitagerefusion.
 
Program
Mere information og program udsendes efter sidste tilmelding.
 
Deltagerne skal selv medbringe: sygesikringsbevis, og evt. medicin. (husk pas hvis du rejser gennem Sverige)
Toiletgrej og fornuftigt tøj til 5 dages udeliv, husk badetøj.
Sovepose, underlag, pandelampe og drikkedunk. Personligt klatregrej, og lommepenge efter behov.
Spisegrej findes i hallen.
 
I skal give Jeres leder/træner besked hvis der er personlige ting som vi skal være opmærksomme på.
Oplysninger ang. allergi og evt. speciel mad sendes pr. mailtil taj@7184.dk senest d. 1/7.
Skriv “JT Mad” i emnefeltet
OBS! skriv i tekstfeltet hvis du ikke vil ses på billedopslag på de sociale medier under og efter juniortræffet.
 
Hvis der er spørgsmål, så kontakt Erling Strauss på 22 32 33 77 Vel mødt ved Juniorudvalgets 19. sommertræf.
Tilmeldte
44 /80
Tilmeldingsfrist
01.07.2019
Tidspunkt
15.07.2019 kl. 08.00 - 19.07.2019 kl. 15.00
Sted
Nordlandshallen Allinge, Bornholm
Pris
1000,00 kr.
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram