Dansk Klatreforbund inviterer til regional klubdag i Holbæk Klatreklub søndag 7. november
Den regionale klubdag er en dag for bestyrelsesmedlemmer og andre ressourcepersoner i de danske klatreklubber.
Fokus er på inspiration, netværk og sjov. Vi har et fast program de første par timer, derefter spiser vi sammen og klatrer i klubben, så husk klatresko og andet grej.
Der bliver afholdt et regionsmøde i både øst og vest. Du er velkommen til at deltage på det møde, som passer dig bedst.
I år bliver regionsmødet i øst holdt i Holbæk Klatreklub.
Klubben har igennem mange år gjort et stort og vellykket arbejde med at skabe en god børneafdeling med mange forskellige aktiviteter. Desuden har klubben for nylig fået udvidet lokalerne kraftigt.
Program
10.00-12.00                                   Info og inspiration
                                                         ·         Dansk klatring efter corona
                                                         ·         Nye initiativer fra Dansk Klatreforbund
                                                         ·         Repræsentanter fra Holbæk Klatreklub fortæller om deres nye hal og om deres børneafdeling
12.00-13.00                                   Frokost
13.00-15.00                                   Kaffe og klatring!
I må gerne tilmelde flere fra klubben.
Hvis I vil spise med, skal I tilmelde jer senest tirsdag 2. nov., så vi kan bestille den rigtige mængde mad.